23948sdkhjf

Meny vil slå Kvickly på omsætning

Dagrofas kommende flagskibskæde sigter mod en omsætning på 10 mia. kr. indenfor få år
Ambitioner og selvtillid er i top i Købmandshuset, som står bag købmændenes nye flagskibskæde Meny, der meget snart får premiere.

Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.

Cirka 120 Meny-madmarkeder skal ifølge direktør i Købmandshuset, Jørgen Nielsen, allerede i år omsætte for 8,5 mia. kr.

- Skulle vi skyde efter stjerner, kunne jeg godt tænke mig en omsætning på 10 mia. kr., men det bliver ikke i 2015. Kan vi nå 8,5 mia. kr., har vi lavet en god succes, siger Jørgen Nielsen til avisen.

Kort efter åbningsåret bliver kursen sat mod milepælen på 10 mia. kr. "på mellemlang sigt", og det skal blandt andet nås gennem nyetableringer - og muligvis tilgang fra Spar-kæden.

– Indenfor 4-5 år skal vi nok have etableret de første 10-15 butikker, siger Jørgen Nielsen.

I dag sælger kun fem kæder for 10 mia. kr. eller mere. Det er Netto, SuperBrugsen, Føtex, Rema 1000 og Fakta.

Lykkes det den norsk inspirerede Meny-kæde at opfylde forhånds-ambitionerne, vil den - alt andet lige - overhale Coops varehuskæde Kvickly, der solgte for 9,3 mia. kr. i 2014 og ikke har planer om at øge antallet af varehuse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095